Hvad er PCO/PCOS ?
På en blog, der omhandler PCO, er det måske en god idé, at ridse op, hvad PCO egentlig er.
PCO står for PolyCystisk Ovarie, altså polycystiske æggestokke, hvilket betyder, at der ved en ultralydsscanning at underlivet vil ses mere end 12 cyster på 2-5 mm i enten den ene eller begge æggestokke.
PCO kan være et "enkeltstående symptom", hvor det er det eneste, man fejler. Men man kan også have PCOS, som står for PolyCystisk OvarieSyndrom, hvilket betyder, at der er flere følgesymptomer med det at have polycystiske æggestokke.
Symptomerne er:
*Uregelmæssige menstruationer/ ingen ægløsning
*Forhøjet mandligt kønshormon (testosteron) og/eller øget mandlig hårvækst (hirsutisme)
*Polycystiske æggestokke ved ultralydsskanning
For at få diagnosen PCOS, skal 2 ud af disse 3 symptomer være tilstede. Selv opfylder jeg alle tre symptomer, men jeg tror, jeg har været alt for forvirret til at opfatte "s"et, da jeg fik konstateret PCO. Så indtil jeg har været hos min læge næste gang, og fået talt med ham, så har jeg altså "kun" PCO .. ( Og det er altså bare lettere at udtale! ;) )
I Danmark skelnes der heller ikke rigtigt mellem de to definitioner, derfor kan det være lidt af en gråzone, om man har PCO eller PCOS. Men dybest set, så handler der om, at der er for mange æg i æggestokkene, der kan gøre det svært for en at få børn.
Derudover kan man være uheldig at udvikle diabetes, man kan lide af insulinresistens, man kan have problemer med overvægt mv.
Der kan uden tvivl uddybes og beskrives bedre, end det, jeg lige har formået, men en alt for lang forklaring kan også være noget af en mundfuld at skulle læse.
Skulle der være nogle spørgsmål, så må I mere end gerne skrive den i Kommentar-feltet:)
Rigtig god lørdag!
Kommentarer
Send en kommentar