I Just Called to Say I Love You...

- okay, ikke helt, men det varmede alligevel helt ind i hjertet!!


Jeg er typen, der tit tænker: "nu skal jeg huske at ringe til min veninde og høre, hvordan det gik på den første dag på arbejdet!" Eller "hun skrev, hun var syg, så jeg må hellere lige tjekke, hvordan det går!"
Og jeg vil så gerne gøre det - men desværre bliver det tit ved tanken, da jeg har mange ting om ørerne, selvom det er verdens dårligste undskyldning, da det at tage sig tid til ens kære, er noget af det vigtigste!

Så da en gammel kollega forleden skrev til mig, blev jeg både overrasket og glad helt inden i over, at han havde taget sig til til at tænke på mig..
Vi har ikke talt sammen i et par måneder, da vi begge har travlt med studierne, men så modtog jeg en sms fra ham; "Hej Cleo! Ville bare høre om du har det godt, og om det er blevet bedre med din PCO?"

Hvor fantastisk sødt er det ikke?!?
Nu kunne man måske tro, at vi er ude i noget "han lægger jo an på dig-agtigt"..
Men i og med, at jeg har et godt forhold til hans kæreste, så er det ikke noget, vi er ude i;)

Så i morgen vil jeg starte min uge med at ringe til en veninde, bare for at høre, hvordan hun har det - for hold nu op, hvor det gør en glad, at folk tænker på en!!

Kh,
Cleo

Kommentarer

Populære opslag