PCO og KiSS-kost principperne

"Man skal helst lære noget nyt hver dag.."
- Sådan sagde min gamle dansklærer, så kære Dansklærer; det er modtaget og opfyldt!

Jeg har snart været på Kiss-kost i 9 måneder - og jeg er også begyndt at følge lidt Paleo-principper, da de går udenom alt "det forbudte".. Jeg håber meget på at kunne få en tid hos Bjarne Stigsby i april/maj, så jeg kan få spurgt lidt mere ind til, om man godt "må" mikse de to kost-principper, eller om det er en dårlig idé. Paleo følger nemlig ikke 1/3-1/3-1/3-dels-fordelingen, men den er rig på protein og fedt, og den er lettere at følge, da alt ikke skal måles og vejes.

Men som sagt - jeg lærer noget hver dag, og det afspejler sig i min kost. Stort set hver dag er jeg ude og slå op i Spis Dig Rask og Spis Dig Gravid, for at tjekke en fødevare, og se, om jeg kan spise den.

Hvis vi går tilbage til en tilfældig dag i august, så ville jeg spise rugbrød med fiskepålæg, som mellemmåltid kunne jeg tage en banan og lidt nødder - og når småsulten begyndte igen, så ville jeg spise lidt rosiner og tørrede bananer. Men sådan er det ikke mere;

Rosiner har et højt, højt sukkerindhold, og det samme er det med alt andet tørret frugt = NO-GO!
Rå bananer ligger også skyhøjt i sukker niveau, så selvom jeg kombinerer det med nødder, så er det ikke helt nok = NO-GO!
Rugbrød har været en dejlig erstatning for det hvide brød - men efterhånden som jeg er gået over til Paleo-brødet, så får jeg oppustet mave af rugbrød = NO-GO!

I dag var jeg ude og handle med en veninde. Hun foreslår, at vi laver en hjemmelavet dressing i stedet for bearnaisesauce, så jeg også kan spise det. Pludselig går det op for mig, at der jo er mel, stivelse og en masse andet, som jeg som PCO'er skal gå uden om.. Så jeg spiste bearnaisesauce forrige tirsdag - og som det ser ud nu, så var det vist sidste gang. ( Med mindre jeg kaster mig ud i en vil hjemmelavet opskrift, hvor jeg undlader hvidvin :) )

Jeg synes, der både er fordele og ulemper ved det:

Fordelene er, at det ikke var en kold tyrker, dengang jeg startede på Kiss-kosten, men at jeg ganske langsomt har haft tid til at vende mig til det, både psykisk og fysisk, og stille og roligt har udskiftet madvarerne. Kartofler, ris, brød og pasta røg selvfølgelig med det samme, men de "mindre ting" så som varme gulerødder og rosiner er blevet sløjfet stille og roligt.

Ulempen ved det er, at jeg stadig har den lille "kamp" med nogle, der ikke forstår, at jeg nu pludselig heller ikke spiser rosiner, rugbrød, bananer eller andet.. "Jamen Cleo - nu er jeg slet ikke med, du spiste det jo i sidste uge, det er altså lidt underligt!". Og jeg kan sagtens forstå det - men det er resultatet af, at jeg hele tiden bliver klogere på min kost. Og så må jeg jo holde hoved højt, tage kampen, og slå op i min lille bog i køkkenet, der altid kan vise sukkerindholdet i diverse madvarer.

Hvor ville det bare være let, hvis det var alle madvarer, der var røde, jeg ikke måtte spise - så ville der ikke være nogen tvivl ;)

Hav en fantastisk dejlig weekend derude!

Cleo.



Kommentarer

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sienna!

      Det var da en rigtig dejlig besked at få! :)
      Lige så snart jeg får besked, så kan du tro, at der kommer et indlæg om det her på bloggen :)

      Jeg har faktisk ikke været inde og kigge på meget på engelske sider - men det er helt sikker noget, jeg vil undersøge!
      Jeg har en bog om oprindelsen/opfindelsen af Paleo - og der er et lille afsnit om PCO(S), og det rammer virkelig plet, det er som at læse om en selv!

      Jeg vil glæde mig til at gå i krig med engelske sider om PCO(S) og Paleo - tusind tak for tippet!

      KH,
      Cleo.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag