Sukkerfrit slik er en gave til PCO-piger!

Da jeg var lille, havde jeg en overgang, hvor jeg elskede lakridsæggene i Matadormixen. Hvis jeg kunne gå uden om alt andet i slikskålen, så gjorde jeg det - så længe, lakridsæggene var mine.
Efter et par måneder, så var jeg ikke så vild med lakridsæg mere, nu var det labre larver, der var et hit! Og da labre laver havde toppet, så faldt jeg for vingummibananerne - der var bestemt intet andet, der duede.

Når jeg tænker over det nu, så tror jeg, at jeg simpelthen spiste så meget af det, at jeg blev træt af det! Jeg kunne ikke se på et lakridsæg mere, eller putte endnu en vingummibanan i munden.

Så efter 8 måneder med det samme sukkerfrie slik, så vil jeg efterhånden helst være foruden. Der er 5-6 forskellige varianter, der egentlig er det samme, vingummierne er bare i forskellige farver.

På vej hjem fra en lang dag i lørdags, cyklede jeg forbi en slikbutik. Og uden egentlig at vide hvorfor, stod jeg af cyklen, og gik ind. "Undskyld, men har I noget sukkerfrit slik?"
"Ja, selvfølgelig!" svarede den søde ekspedient, og guidede mig hen til en af hylderne. "Herfra, og så ned, det er sukkerfrit", sagde hun, og pejede på 20 forskellige varianter. "Ej, mener du det? Du laver ikke sjov vel? Så har du seriødt lige reddet hele min aften!" lød det - nok ret forvirret - for mig. Hun grinede lidt og sagde: "Den er god nok, har du ikke været her før?"

Jeg fik blandet en god omgang, og betalte oppe ved kassen. Ekspedienten fortalte, at de havde kunder med diabetes, som altid var i den 7. himmel, når de var derinde.

Jeg skyndte mig hjem (må indrømme, at jeg fik proppet vingummier i munden, mens jeg cyklede af sted, charmerende har jeg i hvertfald ikke været! ), tændte lys, lavede kaffe, og så dårligt TV, mens jeg hyggede mig med en BLANDET skål slik! :)


I dag tog jeg derud igen - både for at få adressen, så jeg kan dele den med jer - men også for at få lidt flere lakridser, for de er et hit!

Så NAM NAM på Nordre Fasanvej 39 A - I kan ligeså godt vende jer til mig, for I kommer til at se en del til mig!


Kh,
Cleo







Kommentarer

Populære opslag