Jeg er en heldig PCO-pige!

For sådan nogle skal der også findes!!

 

Jeg har den sidste uges tid været i gang med studieopstart, job og en masse praktisk, så jeg har ikke postet noget herinde.

Men mens jeg har siddet i bussen, cyklet på arbejdet, luftet hund osv., så har jeg tænkt meget over, hvorfor folk synes jeg er så "sej", som flere har udtrykt.
Det er på ingen måde for at lyde selvfed, eller for at prale over de ting, jeg gør.
Men flere af de PCO-piger, jeg kender, de har prøvet at gå på KISS-kuren, det har holdt en uge, måske to, og herefter "faldt de i" igen.

Så der er flere, der stiller spørgsmål til, hvordan i alverden jeg gennem de sidste 8 måneder kun har spist kartofler to gange?! Hvordan jeg kan kigge på en fyldt slikskål, uden at falde i? Eller lave være med at spise brunkager i december måned?

Svaret er;
-Jeg har forældre, der bager melfri og sukkerfri muffins til mig.
-Jeg har en bror, der løber i Brugsen, hvis jeg kommer uanmeldt hjem, for at købe et blomkål til mig til aftensmad.
-Jeg har søstre, der synes, at PCO-is smager godt.
-Jeg har en arbejdsplads, der køber Cola Light til mig, når der er fredagsbar.
-Jeg har en veninde, der købte sukkerfri og alkoholfri champagne til mig Nytårsaften.
-Jeg har en veninde, som har kørt mig til lægebesøg, som har støttet mig utroligt meget gennem det hele, både når tingene gik godt, men specielt også, når det hele var noget møg!
 

Så det tror jeg er opskriften på at "klare sig igennem" det her; folk, der omgiver en med kærlighed og støtte, kontra dem, der helst ville presse et glas vin og en bagekartoffel ned gennem halsen på en, for "det er jo det, vi plejer at gøre".. 


Kærlighed ud til jer alle i dag - jeg vil i hvertfald gøre mit bedste for at sprede det!

/ Cleo.