PCO og depression...
Kære allesammen!
Jeg er utroligt ked af, at jeg ikke har fået postet ét eneste oplæg herinde den sidste måned.
Jeg kan ligeså godt være ærlig; det hele har været noget møg!
Jeg røg ind i en rigtig dum spiral, hvor jeg var trist og havde ondt af mig selv, jeg kunne ikke sove, og om morgenen kunne jeg ikke stå op.
Jeg har stået med studie, job, og familie og venner, jeg også gerne ville have tid til, og der var ikke nok timer i døgnet - specielt ikke, når jeg sov op til 12 timer for at være frisk.
NU har jeg så endelig fået hevet mig selv op. Tidligere i mit liv har jeg haft milde former for angstanfald - det har jeg ikke haft i umindelige tider, så da jeg fik et, fordi jeg ikke kunne finde en bestemt kjole i mit skab, og måtte ringe grædende til min mor, for at hun kunne berolige mig, der ringede alarmklokkerne.
Heldigvis har jeg en bror, som er god til at peptalke - og han ringede til mig et par dage efter, og vi fik talt om tingene.
Jeg har taget konsekvensen af det, og sagt op på mit arbejde. Det er rigtig hårdt, for jeg mister nogle helt vidunderlige, cola-light-hentende, krammer-når-man-har-brug-for-det kollegaer - nu er vi "bare" venner i stedet ;) Jeg er simpelthen nødt til at have lidt flere timer i døgnet, for at kunne få tingene til at hænge sammen..
Samtidig har jeg været til nye blodprøver - og skal have en revurdering her snart på min PCO.
Det er en lidt længere historie, som kræver at jeg får sat mig ned, og skrevet "min historie" fra ende til anden - men kan love, at det er noget, I alle vil have interesse i at læse!
Derudover vil jeg opfordre jer alle til at gøre, ligesom Hej Matematik opfordre os til:
" Hvad der sker i morgen, det tager vi som det kommer. Glem din vinterdepression og få lidt sommer!"
http://www.youtube.com/watch?v=R2e8xvT1YL4
Rigtig mange aften-næsten-sommer-hilsener
Cleo.
Jeg er utroligt ked af, at jeg ikke har fået postet ét eneste oplæg herinde den sidste måned.
Jeg kan ligeså godt være ærlig; det hele har været noget møg!
Jeg røg ind i en rigtig dum spiral, hvor jeg var trist og havde ondt af mig selv, jeg kunne ikke sove, og om morgenen kunne jeg ikke stå op.
Jeg har stået med studie, job, og familie og venner, jeg også gerne ville have tid til, og der var ikke nok timer i døgnet - specielt ikke, når jeg sov op til 12 timer for at være frisk.
NU har jeg så endelig fået hevet mig selv op. Tidligere i mit liv har jeg haft milde former for angstanfald - det har jeg ikke haft i umindelige tider, så da jeg fik et, fordi jeg ikke kunne finde en bestemt kjole i mit skab, og måtte ringe grædende til min mor, for at hun kunne berolige mig, der ringede alarmklokkerne.
Heldigvis har jeg en bror, som er god til at peptalke - og han ringede til mig et par dage efter, og vi fik talt om tingene.
Jeg har taget konsekvensen af det, og sagt op på mit arbejde. Det er rigtig hårdt, for jeg mister nogle helt vidunderlige, cola-light-hentende, krammer-når-man-har-brug-for-det kollegaer - nu er vi "bare" venner i stedet ;) Jeg er simpelthen nødt til at have lidt flere timer i døgnet, for at kunne få tingene til at hænge sammen..
Samtidig har jeg været til nye blodprøver - og skal have en revurdering her snart på min PCO.
Det er en lidt længere historie, som kræver at jeg får sat mig ned, og skrevet "min historie" fra ende til anden - men kan love, at det er noget, I alle vil have interesse i at læse!
Derudover vil jeg opfordre jer alle til at gøre, ligesom Hej Matematik opfordre os til:
" Hvad der sker i morgen, det tager vi som det kommer. Glem din vinterdepression og få lidt sommer!"
http://www.youtube.com/watch?v=R2e8xvT1YL4
Rigtig mange aften-næsten-sommer-hilsener
Cleo.
Hej Cleo.
SvarSletHvordan har du det så nu- snart et år efter??
Er du helt holdt op med at blogge??
Jeg syntes nu at pcoprojektet er en skøn skøn side- jeg kan god lide den måde du skriver på som er ligetil og ærlig.
Varme maj tanker herfra :-)
Hej du 🌿
SletTak for din besked!
Og undskylde den alt for lange ventetid!
Bloggen er nu igen i brug - jeg håber ikke, at den stadig er aktuel for dig, men skulle det være, så skulle du i det mindste ha' budet!
Kærlige hilsener, og pas på dig!
💚